Home Nyheder Støtte til spionfly

Støtte til spionfly

Email Udskriv PDF

Thunderflash RF-84F lander snart på Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Flyet, der tog fotos af sovjetiske skibe med atommissiler, kurs Cuba, stilles i hangar på museet i kraft af støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Den 22. okt. 1962 opdagede Arthur Christensen og Anker Johansen fra deres vagtpost på Langelandsfortet sovjetiske fragtskibe lastet med atommissiler. Kort efter skar et jetfly af typen RF-84F Thunderflash gennem efterårshimlen og tog så gode fotos af skibene, at ingen var i tvivl om, at det faktisk var atommissiler på dækket og ikke stykgods. Billederne blev hurtig sendt til præsident Kennedys krisestab. Den Kolde Krig og Cuba-krisen var på sit højeste. Langelandsfortet på øens sydspids var et af to danske kystforter, der i tilfælde af krig skulle standse Warszawa-flådens indtrængen. Samtidig var fortet observations og efterretningsstation.

I dag er fortet blevet til Koldkrigsmuseum Langelandsfort, som har specialiseret sig i formidling af og forskning om den kolde krig, og museet har i sin samling allerede to fly, et MIG 23 og et Saab Draken. Desuden er også en ubåd, en minestryger og en række bunkers en del af museumsgenstandene. Museet blev for nylig kontaktet af en privat samler, der havde et RF-84F Thunderflash fly til salg. Sandsynligvis det sidste intakte eksemplar af flyvevåbnets 24 anonyme arbejdsheste, som ofte opererede under radarhøjde i Østersøområdet og på spiontogt bag jerntæppet.

Sidste fly

Da det er sidste chance for at få et eksemplar af Thunderflash til at anskueliggøre historien om den kolde krig, har Kulturarvsstyrelsen givet 150.000 kr. til indkøb af flyet fra den såkaldte hastesum. Det sort/hvide billede af flyet ovenfor stammer fra Arthur Christensens efterladte papirer. Da meget tyder på, at det netop var C-651, der foto-dokumenterede de sovjetiske atommissiler, er museet også meget interesserede i at vide mere om hvem, der var pilot på C-651 fra fotoeskadrillen Esk 729.

Langelands Museum modtager meget gerne oplysninger om flyet og piloten på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller dirkete til museumsdirektør Ole Grøn på tlf. 22 26 45 52.

Se specifikationer for RF-84F Thunderflash her

Link til Langelandsfortet

Senest opdateret ( Lørdag, 15 November 2008 22:10 )  
Besøg Industrialia.dk på