Cathrinesminde Teglværk viser 5.6.-18.9. en særudstilling om det næsten glemte gasværk i Sønderborg. Gasværkerne var i 1850'erne en ny forsyningsindustri, som gennem Det danske Gaskompagni i Flensborg havde en særlig tilknytning til Sønderjylland. Sønderborg Gasværk kunne have fejret sin 150 års fødselsdag ved juletid, hvis det stadig havde bestået, men kul- og gasalderen er forbi. Gasværket blev sat i drift lørdag før jul i 1857. Da fik byen moderne gadebelysning med gaslys seks steder i byen. Der kom dog flere til, og i 1910 bestod byens lys af 315 gaslamper. Gasværket blev opført for købmand Chr. Karberg og jernstøber Peter Petersens regning, og de fik kontrakt på at måtte drive værket de første 25 år. Anlægsingeniørerne var Th. A. English og C.J. Hanssen, der havde været drivende kræfter i Det Danske Gaskompagni, men som var begyndt for sig selv.
Gasværket lå på Strandvejen 1 mellem Slottet og Slotsmøllen. Kommunen overtog det i 1881 og byggede nyt på grunden. I 1909 blev der opført et større på Skovvej bag Ladegården. Det sidste gasværk er der stadig mange, der husker. Det blev lukket i 1969, og i dag ligger Sønderjyllands Symfoniorkesters hus på grunden.
Det nye gasværk blev forsynet med kul ad jernbanen. Den smalsporede jernbane gik fra havnen, rundt om de første huse på Strandvejen og bagom byen op til banegården, den senere rutebilstation. Fra Strandvejen blev banen udvidet med et ekstraspor langs Strandpromenaden og ud til gasværket. Det blev det sidste stykke Kleinbahn på Als. Selve Amtsbanen blev nedlagt i 1933, men gasværksbanen fortsatte til 1951, hvor det sidste tog udspyede sine røg- og dampskyer, mens det krydsede Sønderbro, hvor statuen af Ringridderpigen står i dag.
De fleste af os har allerede glemt eller aldrig oplevet den tid, hvor industri lugtede af svovl, røg og sod. Det gjorde gasværkerne. Lige som olieindustrien har givet os plastic, kunststoffer og syntetiske fibre, så leverede gasværkerne mange biprodukter til dagliglivet i hjemmet og på arbejdet: Gas til komfur og gadelys, koks til centralfyret, tjære til træbygninger, fiskenet og asfaltveje, salmiakspiritus til afrensning, naftalin mod møl i klædeskabet og mange andre ting.
Udstillingens store genstande er en gasmotor fra ca. 1925, som drev højtrykspumpen på gasledningen til Augustenborg, og et indviklet måleapparat fra ca. 1909 til måling af gassens brændværdi.
Man kan se billeder og planer over Sønderborgs gamle gasværker og gasværkstoget i arbejde. Endelig vises der i udstillingen en film om arbejdet på et gasværk med dets inferno af ild og røg.
