Home Nyheder Postautomobiler i 100 år - fra rutebil til varevogn

Postautomobiler i 100 år - fra rutebil til varevogn

Email Udskriv PDF

Efter grundig testkørsel af de motoriserede, firehjulede køretøjer, indførte det danske postvæsen automobilet i 1908 og fik dermed et hurtigt alternativ til den traditionelle hestevogn. Se smukke fotografier fra de første år i Post & Tele museets jubilæumsudstilling, som kan ses i Café Hovedtelegrafen fra 17. juni til 19. oktober 2008.

 

 

Testkørslerne af automobilet tog sin begyndelse i 1903, hvor postvæsenet lod breve og pakker transportere med de første danske rutebiler, først på ruten Nykøbing Falster – Nysted og Nørrebro – Slangerup og siden på ruter andre steder i landet. Efterhånden som flere rutebiler medbragte post, blev ruterne bekendtgjort i dagspressen eller i bladet Motor. Den første bil i postens tjeneste blev lejet i august 1908 og var et benzindrevet, fransk automobil af fabrikatet Berliet. Bilen havde ingen forrude, så føreren skulle være klædt på til al slags vejr. Siden har postvæsenet heldigvis benyttet mere komfortable modeller af mærker lige fra Ford og Volvo til Chevrolet. Selvom bilerne var hurtige, lod stabiliteten noget tilbage at ønske i de første år. I finansåret 1910-11 var postens tre, første benzindrevne biler ude af drift i tilsammen 186 dage, og man besluttede derfor at udvide bilparken med batteridrevne elbiler i stedet for. Først i 1928 skiftede man elbilerne ud med benzindrevne køretøjer.

I udstillingen vises bl.a. fotografier af postvæsenets første automobil; den franske Berliet, en Ford T, der gik under navnet ”Lange Maren”, og en Goggomobil; postens vel nok mindste pakkepostbil nogensinde.

 

Senest opdateret ( Lørdag, 16 August 2008 06:38 )  
Besøg Industrialia.dk på