Home Nyheder Havnekran i Næstved bevares

Havnekran i Næstved bevares

Email Udskriv PDF

Kran og kranbroen på vestsiden af Næstved Havn skal bevares. Byrådet har godkendt en indstilling fra Næstved Havnebestyrelse, som betyder, at kranen sættes istand, og de to inderste sektioner af kranbroen bevares. Desuden markeres den del af kranbroen, som bliver fjernet, med en markering i den nye belægning, og endelige skal kran og de bevarede sektioner af kranbroen vedligeholdes af Næstved Havn.

 

Brug og bevar
Kranen har været en del af havnen, siden den blev anlagt i 1935-38. Det er Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at der i dette tilfælde er fundet en fornuftig balance mellem havnens fortsatte brug og bevaring. Havnen er ganske enkelt det bedste eksempel, vi har her i Danmark på en funktionalistisk havn, planlagt som en helhed og anlagt i løbet af få år, men samtidig skal den selvsagt kunne bruges," siger Caspar Jørgensen, specialkonsulent i Kulturarvsstyrelsen.

 

Industri og havn
Med den omfattende undersøgelse af Industrisamfundets Havne 1840-1970, som styrelsen udsendte i 2008, ønsker Kulturarvsstyrelsen netop at sætte fokus på industrihavnene som kulturarv og som ressource.

 

Næstved Havn med bl.a. kran og Ny Maglemølle fortæller om en vigtig side af industrisamfundets kulturhistorie. Udover kranen omfatter havnen blandt andet Toldkammeret, tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, kornsiloen yderst på Midtermolen fra 1953 og ikke mindst papirfabrikken Ny Maglemølle, hvor produktionen begyndte i 1935.

 

 

Byens identitet
Havneringeniør R. Frandsen var tydeligvis stolt, da han tilbage i 1935 præsenterede den nye havn. Det var et omfattende projekt. Udover det nye bassin, Vestre Havnebassin, og Svejebassin, hvor skibene kunne vende, skulle sejlløbet mellem Næstved og Karrebæksminde uddybes og den nye store klapbro i Karrebæksminde opføres.
Desuden blev havnen forbundet med byen ved nye jernbanespor og vejanlæg.   "Her er en unik mulighed for at styrke byens identitet ved at bruge kulturarv som et aktiv i den fremtidige udvikling af kommunen," siger Michael Lauenborg, chef for enheden for fysisk planlægning i Kulturarvsstyrelsen.

 
Besøg Industrialia.dk på