I Danmark er 86 virksomheder, som besidder et helt særligt og eksklusivt prædikat - de er Kongelig Hofleverandører. Deres historie og betydningen af at være Kongelig Hofleverandør, deres relationer til Kongehuset og Kongehusets mangfoldige samarbejde med et vidtforgrenet net af virksomheder er omdrejningspunkterne i en udstilling på Danmarks Industrimuseum.
Stort set samtlige 86 danske prædikatholdere har været i gemmerne for at finde effekter til udstillingen, ligesom Amalienborgmuseet udlåner genstande og fotos til udstillingen. Derfor vil man kunne gå på opdagelse i et mangfoldigt hav af genstande, fotos, film og gode historier. Man vil bl.a. kunne få svar på de spørgsmål, som i første omgang skabte idéen til udstillingen: Hvem er Kongelig Hofleverandør, hvordan er det opstået, hvordan bliver man det, hvordan fungerer det, og hvad betyder det for firmaerne?
Kongehusets daglige virke danner udgangspunkt for de mange temaer, som udstillingen bygges op omkring. Som i et almindeligt hjem og husholdning er der en bred berøringsflade med erhvervslivet. F.eks. Kongehusets køkkener, som handler med et bredt spektre af Kongelig Hofleverandører i det daglige virke. Og når Kongehusets medlemmer eller dets gæster sætter sig til bordet, så kommer tallerkner, bestik, glas, dug, pynt og belysning fra Kongelig Hofleverandører, ligesom tjenere og øvrig personales uniformer og udstyr leveres af prædikatholdere. Således fortælles der bredt i udstillingen om alle de berøringsflader, der findes mellem Kongehuset og dets leverandører. Netop variationen af leverandører vil fremgå i udstillingen. I den eksklusive klub findes der producenter af alt lige fra pelse, smykker og sølvbestik til fisk, øl, småkager og benzin. Også Kongehusets køreglæde vises. Her vil man bl.a. kunne opleve Dr. Ingrids Jaguar fra 1954; Jaguar, der dengang var Kongelig Hofleverandør, er et eksempel på en udenlandsk prædikatholder. Blandt mange andre temaer i udstillingen vil der være sektioner om særlige Kongelig Hofleverandører som hoffotografer, hoffrisører og hofhåndværkere, royale besøg i virksomhederne, prædikatholdernes selvforståelse som Kongelig Hofleverandør og ikke mindst deres anvendelse af Kronen i egen markedsføring af produkter i ind- og udland.
Historien
Når Kongen tilbage i middelalderen rejste rundt i landet blev forplejning og overnatning klaret ved gæsteri eller nathold på bøndernes gårde. Disse blev pålagt at levere det nødvendige husly til landets konge. Og det var ikke småting, Kongens følge fortærede foruden mad under opholdet. Også betaling til Kongens folk og hans hird af livvagter omkring ham var nødvendig. Dog var det Kongens eget køkkenpersonale og køgemester, der rejste i forvejen til natlogiet for at lave maden klar. Helst skulle der vente Kongen et veldækket bord oplyst af sterinlys, datidens statussymbol.
Fra 1400-tallet rejste Kongen og hans familie ikke længere rundt i landet i længere perioder ad gangen. Man opholdt sig mere permanent sammen med hofstaten på Christiansborg slot i København. Slottet blev forsynet fra byens muligheder inden for handel, erhverv og håndværkere. Mht. handel begyndte regenterne i 1500-tallet at udnævne Kongelig Hofagenter, og slottets håndværkere, skræddere, skomagere, hjulmagere osv., kunne tildeles prædikatet Kongelig Hofhåndværker. Hoffet på Christiansborg var i det hele taget en god forretning for det københavnske erhvervsliv, men Christiansborgs brand i 1794 ændrede dette. Regenten flyttede ind på Amalienborg i stedet, og hofholdningen og forbruget i Kongehuset blev forsøgt skåret ned. Man afskaffede bl.a.samtlige hofhåndværkere, som havde været ansat på Christiansborg. Det betød, at man nu skulle indkøbe hver enkelt ydelse, og dermed ændrede leverandørstrukturen sig i 1800-tallet. Med tiden opstod en fast kreds af leverandører til hoffet, hvis kvalitet var af høj karakter. Efterhånden som langvarige samarbejder opstod, tildelte Hoffet leverandørerne enten titlen Hof-, som så kunne sættes foran fagbetegnelsen, eller Kongelig Hofleverandør. Sidstnævnte erstattede det tidligere prædikat Kongelig Hofagent, som helt ophørte i 1908.
I 1904 indførtes prædikatet Leverandør til Det Kongelige Danske Hof. Modtagerne af dette prædikat var industrivirksomheder, som ikke leverede direkte til Kongehuset, men som havde samhandel med hofholdningen. Efterhånden blev dette prædikat også tildelt virksomheder med væsentlig eksport som en hjælp hertil. Sådan er prædikatet dog ikke blevet anvendt i flere årtier, og i 2008 besluttede H.M. Dronningen at standse brugen af dette prædikat.
At være Kongelig Hofleverandør er forbundet med prestige og eksklusivitet, og prædikatet er stadig eftertragtet. Som altid er det et nåleøje at skulle passere for håbefulde ansøgere. Overordnet stilles der tre krav for at komme i betragtning til det kongelige prædikat. For det første skal ansøgeren have haft regelmæssig samhandel med hoffet igennem en længere årrække. For det andet skal virksomheden have et godt omdømme og en vedvarende solid økonomi. For det tredje skal ejeren eller den person i virksomheden, som modtager prædikatet, være ustraffet. Opfylder en virksomhed disse krav kan man ansøge om at modtage prædikatet Kongelig Hofleverandør. Men der holdes naturligvis igen på udnævnelserne, ikke mindst for fortsat at sikre det prestigefyldte heri. Nye prædikater indstilles af Hofmarskallatet til H. M. Dronningen, der selv udnævner nye prædikatholdere. Det sker altid på hendes fødselsdag.
Udstillingen om De Kongelige Hofleverandører kan ses på Danmarks Industrimuseum i Horsens indtil d. 3. oktober.
