Home Nyheder 125 års ufaglært arbejde

125 års ufaglært arbejde

Email Udskriv PDF
3F Horsens har jubilæumsår, og har bl.a. valgt at markere dette ved at give medlemmerne en fribillet til Industrimuseet i Horsens. Derfor kan man se en række store informationsplancher rundt omkring på Industrimuseet. På plancherne kan gæsterne således få en ide om de arbejds- og levevilkår, som den ufaglærte arbejder er blevet budt igennem tiderne. Se også plancherne her!

I denne måned kommer endnu et initiativ, idet museet og 3F Horsens har konstrueret et besøgspuslespil for besøgende, så man undervejs kan sammenholde et foto med en tekst, og på den måde få testet sin viden om arbejdsvilkår gennem tiden. Senere på sommeren udmøntes initiativerne i Velfærdsspillet, og i efteråret vil museet og 3F Horsens afvikle forskellige foredrag, efterårsferielege for 3F-familier osv.

Endelig vil museet og 3F tilbyde skolerne et besøg, hvor bestemte klassetrin kan møde og interviewe et medlem af fagforeningen og derved sætte lys på perioder i industrisamfundets historie, hvor det manuelle arbejde var fremherskende for 3Fs medlemmer.

eksterne fra de 16 plancher kan downloades herunder som pdf-filer. De fylder ca. 2 MB hver:

Tilrettelæggelsen af 3F jubilæumsåret har været en proces mellem formand for 3F Hans A. Sørensen og Industrimuseets registrator John Juhler Hansen. I processen har diskussionen om det overhovedet er relevant at være faglig organiseret været oppe at vende. Ligesom det spændende i at fremstille en tidssvarende udstilling, der skal henvende sig til et ungt menneske i 2010 om 125 års faglig historie, har været en udfordring.

Udstillingen er støttet af 3Fs Medie- og Kulturfond.

Udstillingen kan se på Danmarks Industrimuseum i Horsens i resten af 2010.

 
Senest opdateret ( Søndag, 30 Maj 2010 21:20 )  
Besøg Industrialia.dk på