Home Nyheder Damp til Diesel er tilbage til Frilandsmuseet i Maribo

Damp til Diesel er tilbage til Frilandsmuseet i Maribo

Email Udskriv PDF

I weekenden d. 29. og 30. maj er damptræffet "Fra Damp til Diesel" tilbage på Frilandsmuseet i Maribo. Igen i år har museet inviteret store og små dampmaskiner til Maribo for at deltage i det store træf, og størstedelen har indvilliget i at komme. Derfor kan museet med stolthed præsentere det største deltagerprogram nogensinde.

Dette års damptræf vil byde på spændende maskiner, for selv den mest ivrige teknikinteresserede. Udover deltagerne fra træffet i både 2008 og 2009 er det nemlig lykkedes for museet at finde nye samarbejdspartnere, der alle har været mere end interesseret i at deltage i årets arrangement. Træffet har derfor tiltrukket mange lokale institutioner, privatpersoner samt udenlandske deltagere. Henover weekenden er der derfor mulighed for bl.a. at møde:

  • Aveling & Porter 1919 – damptraktor
  • Fowler 1920 - Road Loco
  • Ransomes - Simms & Jeffries 1913 - Landbrugs damptraktor
  • Dampknallert, bygget på stellet af en Velo Solex 1958
  • Burell 1920 - Showmans engine - N0 1
  • Damporglet
  • Dampgrammofon
  • Frilandsmuseets Lokomobil og Nysted savværks dampmaskine
  • Vejtromle fra Damptromleklubben i Danmark
  • Eskilstrup Traktormuseum
  • Brandmuseet i Nykøbing F.
  • Brandmuseet i Nakskov
  • Christianssæde Landbrugsmuseum
  • Lolland-Falsters Veterantraktorklub
  • Lolland-Falsters Veteranbilklub (er at finde søndag)
  • Dampbåde i Klostersøen (søndag 10-12)
  • Modeldampmaskiner
  • Modeldampbåde, drevet af rigtige dampmaskiner, der vil sejle i bassin
  • Museumsbanen Maribo-Bandholm
  • Dyr fra Elisabethsminde
  • Nimbusklubben (er at finde lørdag)
  • Gammeldags tivoli
  • Stationære motorer
  • Rødvigs Skibs og Motormuseum med glødehovedmotor (er at finde lørdag)
  • Engestofte med en af deres store traktorer
  • Lollands Brandvæsen
  • Vindeby mølle med tærskeværk

Derudover vil der i damptræfweekenden være mulighed for at købe øl, vand, kaffe og kage og ikke mindst "damppølsen", der i samarbejde med Slagteren i Maribo og Torben Hansen (Torben Pølsemand) bliver fremstillet til arrangementet.

Entré:
Dagsbillet: 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn fra 7 til 18 år. Weekendbillet: 75 kr. for voksne og 30 kr. for børn fra 7 til 18 år. Børn fra 0 til og med 6 år har gratis adgang.

Damptræfeet finder sted på Frilandsmuseet, Meinckesvej, 4930 Maribo i weekenden d. 29. og 30. maj 2010, hver dag fra 10 til 16.

 

Senest opdateret ( Onsdag, 26 Maj 2010 20:34 )  
Besøg Industrialia.dk på