Home Nyheder Den gamle Lillebæltsbro på 100-kroneseddel

Den gamle Lillebæltsbro på 100-kroneseddel

Email Udskriv PDF

Den nye 100-kroneseddel, som udsendes 4. maj har den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavldolken som motiv. Sedlen er den del af den nye seddelserie, som er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer og oldtidsfund. Det er derfor passende, at man har valgt netop den gamle Lillebæltsbro, da broen netop i år har 75 år jubilæum.

 

Den gamle Lillebæltsbro
Den gamle Lillebæltsbro, som forbinder Jylland ved Erritsø og Fyn ved Middelfart, blev indviet i 1935. Broen var oprindeligt planlagt som en jernbanebro i 1924, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Broen er 1.178 meter lang og har en gennemsejlingshøjde på 33 meter.


Hindsgavl-dolken
På den anden side af den nye 100-kroneseddel er Hindgavl-dolken som blev fundet omkring 1867 på øen Fænø i Lillebælt over for Hindsgavl. Den 29,5 cm lange flint-dolk er det fineste eksempel på dolktidens flintteknik. . Typen kaldes ’fiskehaleformet’ på grund af grebets facon. Dolken er fra stenalderen, nærmere betegnet den sene del af dolktiden, 1900-1700 f.Kr., og efterligner metaldolke, hvis greb afsluttes foroven med en oval plade. Den fine flintteknik viser, hvor meget flintsmeden anstrengte sig i konkurrencen med metalvarerne, som på dette tidspunkt bredte sig og kom til at udkonkurrere det gamle flinthåndværk.

Senest opdateret ( Søndag, 02 Maj 2010 20:28 )  
Besøg Industrialia.dk på