Et kloster skal ligge fjernt fra menneskers færden - et sted, hvor omgivelserne opmuntrer til meditation og fordybelse. Derfor kunne det nok overraske nogle, at Esrum Kloster pludselig genlød af stempelbanken og postbudes effektive skridt. Den 7. december 1919 blev det gamle munkekloster omdannet til postkontor. Postmester Schafranek (1870-1944) indrettede sig, hvor abbeden og siden Frederik II havde haft privat gemak århundreder tidligere.Hvorfor blev klostret indtaget af etaten? Jo, det kneb ganske enkelt for postvæsenet at finde lokaler til et postkontor i Esrum. Blikket faldt på det cistercienserkloster, som ærkebiskop Eskil havde stiftet i 1151. Munkene var for længst blevet kastet på porten, og Frederik II's dragoner fortrukket. Efter forhandlinger med Finansministeriet, som på dette tidspunkt administrerede bygningerne, fik etaten lov at indrette postkontor i klostrets eneste bestående middelalderbygning.
Postal vandalisme
Den bygning, som allerførst husede postkontoret, og som vi i dag kender som Esrum Kloster, er i virkeligheden en senmiddelalderlig tilbygning til det gamle firfløjede klosteranlæg. Kort efter reformationen blev den ældste del af klostret sammen med kirken nemlig gradvist revet helt ned. Den klosterbygning, der blev skånet, har siden undergået mange ombygninger og restaureringer. Til at forestå den gennemgribende ombygning i 1919 udpegede man kgl. bygningsinspektør Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941). Han var en kendt arkitekt for etaten, for i 1919 havde han allerede bygget flere af sine mange posthuse. Imidlertid var alle ikke lige begejstrede for resultatet. I pressen faldt dommen: Vandalisme i klostret! Omgivelserne var imidlertid perfekte for den jagt- og havepassionerede postmester Schafranek. En tid boede også amtsforvalteren med sin bestyrerinde og arbejdsmand i klostrets sidefløje, og i klostergårdens daværende rotunde havde rutebilen holdeplads. Der blev i sandhed atter pustet liv i klostret, da posten rykkede ind.
Spor af kontor - endnu i dag
Stutteri, apotek, fængsel, flygtningelejr, øldepot, Christian IV's krudtkammer - klostrets funktioner har været vidt forskellige gennem århundrederne. Postkontoret var et overstået kapitel i løbet af 1960'erne. I dag danner stedet rammerne om et kultur- og naturcenter. Trods de mange ombygninger er der stadig spor fra postens tid: Oven for hovedindgangens trappe skal man kigge efter flensborgmurstenene, som danner et mønster i gulvet. De markerer ekspeditionsskrankens gamle plads. Man skal se godt efter for at skimte de næsten udviskede rester af et kalkmaleri på bagvæggen. Men de er der, og man skal forestille sig et stort maleri, der har vist det nordsjællandske landskab med forskellige posthuse. Postens stemme blander sig endnu med fortidens mange klange i klosterrummene.
Artiklen er skrevet af Birgitte Agersnap, MuseumsPosten, Post & Tele Museum.
Post &Tele Museum ønsker gerne henvendelse, hvis man ved noget om postkontoret i Esrum Kloster på tlf. 33 41 09 00 eller på e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
