Home Nyheder Temaudstilling om papirformen

Temaudstilling om papirformen

Email Udskriv PDF

Papirmuseet Bikuben i Silkeborg har netop åbnet en temaudstilling om papirformen. Papirformen er det helt centrale værktøj ved fremstilling af håndgjort papir. I tidens løb har der været flere forskellige typer, som knytter sig til forskellige steder i verden.

Den formtype, som anvendes i dag, er europæisk af oprindelse og har været anvendt i sin grundform i næsten 900 år. Den består af en ramme, der fungerer som si og et dækkel, som sørger for, at papirmassen - kaldet stoffet eller pulpen - bliver på formen og dermed også bestemmer papirarkets form og størrelse.

Rammen er beklædt med enten parallelle bronzetråde - langvire - eller et vævet bronzenet, som kaldes viredug. Langvire er den ældste af disse to. Man kan også godt beklæde rammen med andre materialer, hvor vandet kan løbe fra pulpen, men det er vigtigt, at materialet sidder godt og stabilt fast på rammen. Ellers er det vanskeligt eller umuligt at få det færdige ark til at slippe formen. Det er et krævende arbejde, som udføres af særligt uddannede formmagere, som også monterer viren på rammen. En god form skal kunne holde til dagligt brug i mange år, for det er et ret kostbart stykke værktøj. Dette skriver papirmuseet på deres webside.

Papirmuseet har åbent juni, juli, august alle dage 12-17. Iseptember hver weekend kl. 12 - 17.

Se mere på papirmuseets webside

Senest opdateret ( Søndag, 07 Juni 2009 12:04 )  
Besøg Industrialia.dk på