Home Nyheder Kan 1950-erne findes med en GPS?

Kan 1950-erne findes med en GPS?

Email Udskriv PDF

I denne tid viser Industrimuseet en særudstilling om knallerter fra 1950-erne, det var tidens foretrukne køretøj. I perioden d. 7-20. februar, har Industrimuseet anbragt en række effekter fra 50'erne der kan ses i de mange bygninger og på museums-arealet, hvis gæsterne altså kan finde dem? For at hjælpe de besøgende er hver 1950'er genstand blevet udstyret med en GPS-koordinat, således gæsten både skal kigge efter en historisk genstand og bruge nyt udstyr at lede med.

Industrimuseet mener, at her er mulighed for samarbejde mellem børn og unge samt deres forældre eller bedsteforældre. Børn og unge har meget styr på brugen af ny teknologi, og deres bedsteforældre kan måske bedre se, om den lampe eller den knallert nu også er fra 1950-erne? Arrangementet i vinterferien er et forsøg, hvor museet håber på et samarbejde på tværs af alder, som naturligvis resulterer i at alle parter lærer noget nyt, og får en god tid sammen, hvor fortælling og historie vil blomstre.

"GPS i 1950-erne” tager ca. en time at finde rundt med, og efterfølgende kan de resterende udstillinger besøges. Familier kan bare komme og deltage i ”Kan 1950-erne findes med en GPS”, mens daginstitutioner og grupper er nødt til at tilmelde sig på museets kontor. Har man selv en GPS til gadebrug, kan de også bruges, ellers har museet et antal GPS-ere, som kan benyttes.

"GPS i 1950-erne” finder sted i vinterferien, d. 7. - 20. februar på Danmarks Industrimuseum i Horsens.

Yderligere oplysninger fås på Industrimuseets webside.

Senest opdateret ( Søndag, 15 Februar 2009 21:42 )  
Besøg Industrialia.dk på