Home Nyheder Gammelbilaften på Teknisk Museum

Gammelbilaften på Teknisk Museum

Email Udskriv PDF
Onsdag den 7. januar vil Teknisk Museum holde "Gammelbilaften". Museumsdirektør Jens Breinegaard vil vise rundt i museets store samling af danskproducerede biler. Der er rundvisning kl. 17 og 19. Kl. 18 startes Hammelvognen, Danmarks første bil fra 1888, med en tændstik! Det er en helt speciel oplevelse at høre denne 120 år gamle motor.

Du kan også benytte lejligheden til at se museets særudstilling ”Forderne Tider - fra bil til bilisme” eller blot se en masse gammel teknik, der til sammen fortæller historien om det moderne samfund. Så kig forbi Danmarks Tekniske Museum i Helsingør onsdag den 7. januar kl. 17-20. Der er varme på i to af museets store haller, og aktiviteterne vil foregå inde i varmen, men husk alligevel godt med varmt tøj. De tre uopvarmede haller kan være meget kolde på denne årstid.

Aftenåbent på Danmarks Tekniske Museum er en ny tradition den første onsdag i måneden (undtagen juni og juli). Vi håber at mange, der normalt har svært ved at få tid til at kigge ind, vil benytte sig af muligheden til at komme uden for normal arbejdstid og uden konkurrence fra alt det andet, der skal nås i weekenderne. Museet åbner kl. 10, men de ekstra annoncerede aktiviteter begynder først kl. 17.

Læs mere om arrangementerne i 2009 på www.tekniskmuseum.dk. Der betales normal vinterentré for deltagelse i aftenåbent, dvs. 50 kr. for voksne, 45 kr. for grupper/pensionister/studerende og gratis adgang for alle under 18 år.

Senest opdateret ( Tirsdag, 23 December 2008 22:28 )  
Besøg Industrialia.dk på