På cykel i København
Søndag, 07 Marts 2010 22:41
Nyheder
Københavns Bymuseum danner i øjeblikket rammen om særudstillingen "På cykel i København". På cykel i København sætter den københavnske cykelkultur under lup – fra de første to-hjulede løbemaskiner kom til byen i 1818 og frem til nutidens specialcykler og bycykler. Udstillingen fortæller bl.a. historien om den hæsblæsende cykelfeber, der rasede i København i 1869. Byens kuske kritiserede cyklisterne for at forskrække hestene og sprede frygt og rædsel med deres vilde kørsel, og visse læger advarede endda mod den unaturligt krumbøjede stilling.
Læs mere…
|
Naturens Tankelæser
Naturens tankelæser er en ny bog, der er den første samlede skildring af H.C. Ørsteds liv. Bogen fører ikke blot læseren ind i hans naturvidenskabelige univers, men også i et letforståeligt sprog fortæller historien om H.C. Ørsteds vej fra apotekersøn i Rudkøbing, til han allerede som ung student gjorde op med de etablerede naturvidenskabelige teorier og nåede frem til et nyt og dynamisk natursyn, der førte frem til hans banebrydende opdagelse af elektromagnetismen, som hans modstandere hævdede ikke kunne eksistere.
Læs mere…
Da folk skabte klæder – en historisk undersøgelse af Christian Junchers Klæde- og Konfektionsfabrik i Randers
Torsdag, 11 Februar 2010 20:53
Nyheder
Sig Junchers og de fleste i Randers, der har rundet de 50, vil nikke genkendende til navnet og erindre den store konfektionsfabrik på hjørnet af Østervold og Slotsgade, der frem til 1980 var arbejdsplads for flere hundrede af byens kvinder. Endnu ældre randrusianere vil desuden kunne huske Chr. Junchers Klædefabrik på Udbyhøjvej, der i mange år var en af landets største og ældste klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds.
Læs mere…
Arbejderhistorieprisen 2009 går til kvindelige bryggeriarbejdere og en ung socialdemokrat
Søndag, 24 Januar 2010 22:04
Nyheder
Arbejderhistorieprisen 2009 blev uddelt fredag. d. 22. januar, og blev delt mellem Anne Brædder med afhandlingen "På lige fod med mændene" og Kristian Bruhn Henriksen for afhandlingen "Demokraten - en politisk-ideologisk biografi om demokraten Hans Hedtoft".
Læs mere…
Textilforum har modtaget donation på kr. 455.000,-
Mandag, 18 Januar 2010 22:42
Nyheder
Herning Museums afdeling på Textilforum har modtaget kr. 455.000,- fra Axel Hansens Fond. Midlerne skal bruges til at styrke museets formidling til børn og unge. Museet vil udarbejde et undervisningsmateriale, der fortæller om den vigtige del af midtjyske industrihistorie, der udgøres af tekstil- og beklædningsindustrien. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Axel Hansen scrap-bog, der er en af perlerne i museets samlinger. Axel Hansen startede i 1952 trikotagevirksomheden Axello.
Læs mere…
Film på industrialia.dk
Mandag, 14 December 2009 09:42
Nyheder
 På internettet ligger flere gode film om industrihistorie. Industrialia.dk har fundet en række af filmene, som vi har gjort tilgængelige for vore besøgende her på industrialia.dk. Vælg punkt "Film" på menubjælken i højre side.
|
Ny leder af Frilandsmuseet og Brede Værk
Søndag, 28 Februar 2010 11:55
Nyheder
Den 45-årige historiker, dr.phil. Peter Henningsen, tiltræder den 1. april stillingen som overinspektør og dermed leder af Frilandsmuseet og det nyåbnede industrimuseum Brede Værk. Peter Henningsen har de seneste år arbejdet på Københavns Stadsarkiv. Han har et omfattende forfatterskab bag sig indenfor især landbokulturen, hvilket hans disputats I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark også handlede om.
Læs mere…
Telefonaflytning i 1930’erne
Onsdag, 10 Februar 2010 22:58
Nyheder
Debatten om telefonaflytning startede i 1930'erne, hvor staten for alvor begyndte at lytte med - dog kun med besvær, for apparaterne knitrede, og signalet svækkedes, når politiet koblede sig på linjen. Aflytningen repræsenterede dengang som nu et demokratisk dilemma.
Læs mere…
Moderne dansk astrometri Fra hulbåndstrimler til stjernestrømme
Søndag, 24 Januar 2010 22:28
Nyheder
Kroppedal Museum vil med projektet "Dansk astrometri 1950 til i dag: Metoder, mål og midler" kortlægge og dokumentere nyere dansk astrometri, inden den går i glemmebogen. Historien kombinerer præcisionsteknologi, tidlige computere, dynamiske forskningsmiljøer og rumfart.
Læs mere…
Fotobog om de danske havne
Forlaget Odense Bys Museer har udgivet en fotobog om de danske havnemiljøer. Bogen giver en kort historisk oversigt over havneudviklingen gennem de seneste 200 år, og har derudover en række kapitler, der skildrer havnenes miljøer. Først og fremmest giver bogen læseren indsigt i en vigtig del af den danske kulturarv og viser de danske havnemiljøers rigdom og variation og giver lyst til at se nærmere på de hundredvis af varianter over havne, som stadig er derude.
Læs mere…
DeLorean DMC på Danmarks Tekniske Museum
Mandag, 14 December 2009 09:26
Nyheder
 I forbindelse med særudstillingen ”I al hast – transport og kommunikation i fartens tidsalder” på Danmark Tekniske Museum, udstilles nu en særdeles spændende bil: Det er en DeLorean DMC 1981 skabt af John Z. DeLorean. Bilen er blevet kult af flere grunde. Dels pga. det bemærkelsesværdige design af Guigiaro med mågevingedøre og beklædningen med rustfrit stål. Dernæst blev der massiv omtale af bilen og den karismatiske John Z. DeLorean, da han blev anklaget for narkotikasmugling for at skaffe penge til at redde fabrikken.
Læs mere…
|
|
|
|
|
|
Side 3 af 15 |