Museumsinspektør Henrik Harnow har gennem en årrække arbejdet med industrialiseringens fysiske spor og aflæsningen af industriens landskaber. I maj måned udkom resultatet af to års arbejde med at besigtige og kortlægge en lang række udtryk for den danske industrialisering. Bogen Danmarks industrielle miljøer omtaler mere end 320 lokaliteter spredt over hele landet. Hver lokalitet er besigtet sammen med fotograf Flemming Wedell. Hver lokalitet skildres i ét eller flere fotos og er forsynet med fyldige tekster.






Få et indblik i den spændende historie om Herlevhuse. Herlev Kommunes Lokalarkiv, Kroppedal Museum og Herlev-Hjortespring Egnsmuseum står bag en ny udstilling, der sætter fokus på den opsigtsvækkende historie om Herlevhuse. Herlevhuse blev bygget fra 1948-1950 som et af Danmarks første elementbyggerier. Kvarteret var et forsøgsbyggeri til Bellahøjhøjhusene, og meningen var oprindeligt, at boligerne blot skulle være midletidige.
Københavns Museum har i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen sat undersøgelsen af Håndværkerbyen i Valby igang. Håndværkerbyen er udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen, men en egentlig dokumentation af området findes endnu ikke oplyser Københavnsmuseum på deres webside.
Forlaget Motorploven har udgivet bogen "Jaguar", der er et portræt af William Lyons og hans skaberværk, af folkene rundt om ham og af mærkets historie i Danmark. William Lyons er den irske musikers søn fra Blackpool, som grundlagde Jaguar og egenhændigt opbyggede og drev virksomheden til sin pensionering i 1972 halvtreds år efter, hvor han forinden på tragisk vis havde mistet det hele.
Cathrinesmindes Teglværks årsskrift 2011 omhandler i år den ældste industrivirksomhed ved Flensborg Fjord nemlig Kobbermølle. Værket har leveret kobber- og messingvarer i såvel stor som lille målestok fra slots- og kirketage i København til kedler og buddingforme i Jylland. Særlig kendt er den såkaldte flensborgspand, som er en kobber- eller messingkedel med jernhank til at hænge over det åbne ildsted. Flensborgspande ses i dag i mange hjem som brændekurve. Kobbermølle ligger tæt ved den gamle grænseovergang i Kruså, lidt ovenfor Krusåens udløb i Flensborg Fjord.

