Home Bogomtale Ferguson – den grå slider og dens røde efterfølgere

Ferguson – den grå slider og dens røde efterfølgere

Email Udskriv PDF
Hvem kender ikke en Ferguson-traktor? Den var en helt afgørende faktor ved dansk landbrugs mekanisering, og enhver landmand kender den. Harry Fergusons genistreg med den geniale traktor og dens revolutionerende teknik var med til at mekanisere en hel verdens landbrug og skaffe føde til den fødevarehungrende efterkrigstid. Den fortjener sin helt egen historie. Historien fortjener at komme længere ud end til de sædvanlige landbrugskredse. Derfor har forfatteren Jørgen Kjær udvidet og kraftigt revideret bogen " Den grå slider".

Harry Ferguson er ikke kun kendt for sin geniale traktor, men også for udviklingen af biler, racerbiler. Allerede i 1948 var han i gang med at konstruere en firehjulstrukken bil, der styrede på alle fire hjul. Hans bilproduktion var uden kompromiser. Han ville producere både sikre familiebiler og sikre racerbiler. Men tiden var slet ikke moden til hans mange nye konstruktioner, der er selvfølgeligheder i dagens nye biler. Det drejede sig om firehjulstræk, traction control, ABS-bremser, sikkerhedsseler og leddelte og kollisionssikre ratstammer.

Ferguson-importøren brugte ofte etablerede automobilforhandlere som distributører af traktoren. Både fordi de i forvejen havde forhandling af Nordisk Diesel bilprogram, men også fordi de kendte mere til markedsføring.

Bogen er tæt på at være historien om Ferguson-traktorerne, og den søger med en dansk indgangsvinkel at afdække baggrunden for og årsagen til kæmpesuccesen for den grå Ferguson og dens efterfølgere Ferguson 35, Massey Ferguson 35 og 65 med flere.

Denne nye bog indeholder et stort udvalg af ikke tidligere udgivet materiale og sjældne fotos. Blandt andet gengives den originale instruktionsbog i sin fulde længde. Der er et næsten komplet udsnit af tidens brochurer, der fortæller de mange tekniske detaljer og specifikationer, men ikke mindst er bogen udvidet til også at omfatte den grå Fergusons efterfølgere Ferguson 35, Massey Ferguson 35 og 65 med flere.

Bogen er på 456 sider i farver og med stift bind. Bogens udsalgspris er kun 398.00 kr.

Bogen kan købes direkte ved Forlaget Motorploven.

 
Besøg Industrialia.dk på