Home Bogomtale Velfærdsstatens industrilandskab

Velfærdsstatens industrilandskab

Email Udskriv PDF

I en ny bog med titlen Velfærdsstatens Industrilandskab – Om efterkrigstidens industrikvarterer i Nordjylland, der er skrevet af Morten Pedersen, diskuteres det, hvordan det nok er det vigtigt at have fokus på de områder, de feste forbinder med velfærdstænkningen – sygehusene, plejehjemmene, bibliotekerne osv. – men arbejdet med velfærdssamfundets kulturarv skal begynde et andet sted, hvis ikke projektet skal få slagside.

 

Industrien indtog nemlig, i den udformning den fik efter 1945, en så afgørende rolle, at det er fristende at omskrive 1950ernes politiske slogan ’uden vækst ingen velfærd’ til ’uden industrikvarterer ingen velfærd’. Med nordjyske eksempler indkredses de tanker, der skabte det moderne industrikvarter. Udgangspunktet er analyser af forholdet mellem ide og praksis i den oftentlige planlægning og hos de enkelte virksomheder, og der tages hul på diskussionen af forholdet mellem velfærdstænkningen og industriens landskaber.

 

Forandringerne i de nye industrikvarterers karakter indkredses med nye metoder, der kombineres med detail-betragtninger af bygningernes arkitektur. Der tegnes på den måde et billede af, hvordan begreberne ændrede sig i perioden – og især opfattelsen af hvad velfærd er, og hvordan den kan nås. En af de centrale brudfader blev forholdet mellem velfærden og industrien og dens landskaber.

"Velfærdsstatens Industrilandskab" er skrevet af Morten Pedersen, udgivet på Aalborgs Universitetsforlag og koster kr. 148.- . Udgivelsen er støttet af Kulturarvsstyrelsen.

 
Besøg Industrialia.dk på