Industrialia - Nyt om industrihistorie, teknologihistorie, erhvervshistorie og virksomhedshistorie

Den nye årgang af Jernbanehistorisk årbog har for 50 procents vedkommende relation til færge og skibsforbindelser, der jo tidligere spillede en afgørende rolle i landsdelsforbindelserne. Bogen starter dog med to ret landfaste artikler, dels historien om statens overtagelse af Sjællandske Jernbane-Selskab, og historien om Broagerbanen, der er blevet kaldt landets mest udprægede bjergbane.

Med statens overtagelse af Sjællandske Jernbane-Selskab i 1880 fik to meget forskellige jernbanesystemer samme ejer. Ledelse, organisation, uddannelse, reglementer, takster og meget andet var vidt forskellige. Der forestod således et stort administrativt arbejde, og først i 1885 skete der en egentlig sammenlægning af ledelsen af statsbanerne vest og øst for Storebælt. Lars Viinholt-Nielsen har beskrevet forløbet.

Broagerbanen åbnede i 1910 og er blevet kaldt landets mest udprægede bjergbane. Den 12 kilometer lange bane fra Vester Sottrup til Skelde blev en af DSBs mest kortlivede strækninger, idet den lukkede allerede i 1932. Med sine særprægede stationer, sin forenklede driftsform og beliggenheden i et stærkt kuperet og meget smukt landskab, er banen ikke desto mindre en af de mere interessante i dansk jernbanehistorie, som beskrives af Morten Flindt Larsen.

Trafikrevolutionen i 1935 betød ikke kun et goddag til lyntog og Lillebæltsbro, men i endnu højere grad et farvel til de besværlige skift på jernbanerejsen mellem Fyn og Jylland, da sejladsen på den første af de danske jernbanefærgeoverfarter Fredericia-Strib indstilledes. Morten Flindt Larsen hylder Lillebælts-overfartens sidste år som bindeled mellem landsdelene, med intens trafik døgnet rundt med både gods og passagerer.

Året 1935 er desuden – ligesom 1960 og 1985 – knyttet til trafikforbindelsen via Kalundborg-Århus overfarten, der derved får en fyldig behandling af Morten Flindt Larsen, John Poulsen og Asger Christiansen, der i de tre artikler ikke mindst behandler rejsemulighederne og de tilknyttede togforbindelser. I 1935 gjorde DSB et forsøg på at revitalisere den lettere hensygnende rute, der netop havde fået nye motorskibe.

I 1960 åbnedes Hurtigruten Kalundborg-Århus, hvor der indsattes nye, hurtigt sejlede færger som ikke undervejs anløb Samsø. Hurtigrutens færger var bilfærger, men alligevel var „Hurtig Marie“ en af sin tids vigtigste jernbaneforbindelser mellem landsdelene, med tilsluttende bådtog i Jylland og på Sjælland.

De nye kæmpefærger og forbedrede bådtogsforbindelser skulle i 1985 give ruten et løft, men den kom snart ind i voldsom bølgegang. I tiden frem til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt fik ruten over Kattegat en kortvarig renæssance med katamaranfærger, som i ekspresfart gav de togrejsende København-Århus en forsmag på fremtidens rejsetider.