Home Bogomtale Ny bog fortæller historien bag hverdagens brugsting

Ny bog fortæller historien bag hverdagens brugsting

Email Udskriv PDF

Gasmuseet udgiver ny bog om danskernes hverdags liv. Bogen hedder "Når ting fortæller – Hverdagsting og hverdagsliv 1950-1980". Den handler om, hvordan forbrug, design og formgivning af hverdagens brugsgenstande har afspejlet danskernes opfattelse af hjem, husholdning og dagligliv.

Fra de nøjsomme 50’ere over 60’ernes opsving til de kriseramte 70’ere fortæller forbruget af håbløse, anvendelige, trofaste - og til tider troløse - ting på godt og ondt historien om os - deres brugere.

Bogens udgangspunkt er således en lang række typiske hverdagsgenstande: Strygejern, brødskærere, møbler, køkkenvægte osv., Den giver et bud på, hvordan tingene har været med til at præge hverdagslivet og ikke mindst vores syn på os selv.

"Når ting fortæller" er skrevet af Peter Hørup, og udgives af Gasmuseet i Hobro. Den er en del af et initiativ, der skal sætte fokus på forandringerne i danskernes levevilkår gennem de seneste 100 år. Tidigere har Gasmuseet stået bag webstedet De Historiske Boliger (i samarbejde med Elmuseet og Kvindemuseet), samt særudstillingen Da Farmor var Ung, hvor det er muligt at se og gense tidstypiske brugsgenstande fra efterkrigsårtierne.

Bogen Når ting fortæller fungerer samtidigt som ledsagende materiale til Gasmuseets Huskekasser. Huskekasserne er en slags mobil museumsudstilling. De indeholder en lang række både sædvanlige og usædvanlige brugsgenstande fra perioden og kan lånes gratis af såvel skoler og undervisningsinstitutioner som offentlige og private foreninger.

Bogen "Når ting fortæller" udkommer i april 2009 og er på 160 sider, heraf 60 sider med kommenterede varereklamer fra perioden. Pris: 98,- kr.

 
Besøg Industrialia.dk på