Museumsinspektør Henrik Harnow har gennem en årrække arbejdet med industrialiseringens fysiske spor og aflæsningen af industriens landskaber. I maj måned udkom resultatet af to års arbejde med at besigtige og kortlægge en lang række udtryk for den danske industrialisering. Bogen Danmarks industrielle miljøer omtaler mere end 320 lokaliteter spredt over hele landet. Hver lokalitet er besigtet sammen med fotograf Flemming Wedell. Hver lokalitet skildres i ét eller flere fotos og er forsynet med fyldige tekster.



Bogomtale


Forlaget Motorploven har udgivet bogen "Jaguar", der er et portræt af William Lyons og hans skaberværk, af folkene rundt om ham og af mærkets historie i Danmark. William Lyons er den irske musikers søn fra Blackpool, som grundlagde Jaguar og egenhændigt opbyggede og drev virksomheden til sin pensionering i 1972 halvtreds år efter, hvor han forinden på tragisk vis havde mistet det hele.
Cathrinesmindes Teglværks årsskrift 2011 omhandler i år den ældste industrivirksomhed ved Flensborg Fjord nemlig Kobbermølle. Værket har leveret kobber- og messingvarer i såvel stor som lille målestok fra slots- og kirketage i København til kedler og buddingforme i Jylland. Særlig kendt er den såkaldte flensborgspand, som er en kobber- eller messingkedel med jernhank til at hænge over det åbne ildsted. Flensborgspande ses i dag i mange hjem som brændekurve. Kobbermølle ligger tæt ved den gamle grænseovergang i Kruså, lidt ovenfor Krusåens udløb i Flensborg Fjord.
I forbindelse med Volvo 1800 modellens 50 års jubilæum i forsommeren 2011 udkommer der en ny dansk bog om Volvo 1800. Bogen er skrevet og redigeret af Per Groth, som i en årrække har været redaktør af Volvo 1800 Klub Danmarks klubblad. Bogen begynder med en kort beskrivelse af Volvos historie gennem de 30 år, der gik forud for beslutningen om at skabe den atypiske Volvo model, som Volvo 1800 må siges at være
Lars Bjarke Christensen har skrevet en biografien "Peter Knutzen: Jeg frygter ikke Historiens Dom". Peter Knutzen (1887-1949) blev for alvor kendt, da han i efteråret 1931 blev hentet til DSB som generaldirektør for at redde den kriseramte, støvede jernbaneetat fra kollaps. Lyntogene, som blot var ét blandt mange tiltag, samt hans fokus på kundeservice gjorde ham både feteret og berømt. I 1934 kåredes han til Danmarks mest populære mand.

